Du er ude at sejle i enten sejlskibenes eller dampskibenes epoke. Vælg en af
epokerne.
Nu skal du vælge en sejlrute for skibet. Her bliver det nok nødvendigt at bruge
et atlas. Bedst er det med en kopi, som du kan tegne ruten ind på.
Når du har gjort det, skal du forestille dig, at du er en person om bord på
skibet. Denne person vil skrive hjem til sine kære. Find ud af, hvilken person
du er, og hvilken rolle denne person har om bord. Find også ud af, hvor i
Danmark personens familie bor.
Vælg et sted, hvor skibet befinder sig, da du skriver. Det kan være på vej fra
et sted til et andet – eller det kan ligge i havn.
Skriv nu et brev hjem, som om du var den person, du har valgt. Du kan f.eks.
skrive om, hvad personen har oplevet, om livet om bord – eller hvad med en
forelskelse, da skibet ligger i fremmed havn? Du har frit valg på alle hylder!
Sørg for, at det fremgår af teksten, hvor du befinder dig. Du kan hente
inspiration i teksterne under den epoke, du har valgt (sejlskibe eller
dampskibe).
Når du er færdig, skal du læse dit brev op for en gruppe eller for klassen. Det
kommer an på, hvad der er aftalt med din lærer.