Radiomontage/-drama

Med jeres lærer skal I drøfte, hvad en radiomontage og et radiodrama er.

Derefter skal I selv lave en radiomontage (med virkemidler fra radiodramaet) i grupper. I skal bruge computere til opgaven. Lydprogrammet Audacity er velegnet. Det kan I downloade gratis fra nettet. I kan også finde både danske og udenlandske vejledninger til programmet ved at google på nettet.

Inden I skal lave jeres montage, bør I kende de nedenstående begreber. Jeres lærer vil informere jer om, hvordan I skal arbejde med dem – og hvornår I skal gå i gang med at lave montagen.

Når I er færdige, skal I afspille jeres radiomontager for hinanden og analysere og vurdere resultaterne. I analysen kan det være klogt at skelne mellem handlingsplan og fortælleplan. På handlingsplanet er de lyde, som knytter sig til selve det rum og den historie, der fortælles.

Overordnet montagetype:

Hvad vælger I?

Den gammeldags radiomontage, hvor intervieweren er mikrofonholder og selv indgår i montagen, eller

den moderne radiomontage, hvor tilrettelæggeren mere er som en programmør, der klipper udsendelsen sammen uden selv at indgå i den?

Undergenre:

Hvilken af disse undergenrer vælger I? Alle fire undergenrer kan bruges i forbindelse med Saltvand i blodet.

Den litterære montage, hvor en person (i radioen ofte en skolet skuespiller) læser breve, udsnit fra dagbøger og andre dokumenter højt. (Her kan eleverne jo selv konstruere nogle dokumenter – eller benytte sig af de mange beretninger fra Saltvand i blodet).

Personmontagen, hvor en hovedperson interviewes – og andre bipersoner interviewes for at belyse hovedpersonen.

Sagsmontagen, hvor det er emnet og ikke personerne, der er det væsentlige. I denne sammenhæng kunne sagen f. eks. være de måske stressende forhold i messen om bord på en coaster.

Miljø- og stedmontagen, hvor det er miljøet eller stedet, der så at sige er hovedperson. I denne sammenhæng kunne det være en belysning af hele livet om bord på et sejlskib.

Stof:

Samtidig med, at I beslutter jer for en undergenre, finder I ud af, hvad jeres beretning, skildring eller sag overhovedet skal handle om. Til indholdet kan I hente inspiration i Saltvand i blodet. Det er vigtigt, at I grundigt taler igennem, hvilke muligheder der ligger i jeres valg, og hvordan I kan gøre montagen sanselig: Hvordan ser personerne og/eller miljøet ud? Hvordan får vi lytterne til at se personerne og rummene for sig? Her spiller lydene ind. Dem kan I læse mere om nedenfor.

Tid:

I skal også gøre jer det klart, hvornår montagen skal foregå historisk set. Derudover skal I finde ud af, om fortælleren, der eventuelt er med i montagen, er fra samme historiske periode, eller om hun/han er på afstand af den. Fortælleren kan jo f.eks. foregive, at han eller hun har fundet nogle historiske optagelser i DR’s arkiv.

I skal også finde ud af, hvor lang tid montagen skal vare. Lad den ikke overstige ca. 10 minutter. Gør hellere noget ud af kvaliteten!

Lydrum:

Find ud af, hvilke lydlige rum fortællingen skal foregå i: Er det et radiostudie? Eller er det on location? Eller er det et opdigtet rum? Eller er det en kombination af flere rum, som I klipper imellem?

Lyde:

I kan få brug for at anvende forskellige former for lyd:

Reallyd: Den lyd, som mennesker eller maskiner eller andet skaber i rummet.

Effektlyd: Teknisk fremstillet lyd. Det kan f.eks. være et højt bankende hjerte eller forvrængninger af en eller anden slags – altså reallyde, som I har manipuleret med. Moderne elektronik er nok god at lave effektlyde med, men man kan også eksperimentere med at lave lyde, som man gjorde det i gamle dage. Måske kan sammenkrølningen af en avis lyde som knitrende ild – hvem ved.

Speak: Tilrettelæggerens stemme, der kommenterer eller kommer med oplysninger til et eller andet, der bringer programmet videre. Somme tider hører man en speak, der er lagt som voice-over – det vil sige, at den taler hen over andre stemmer eller lyde. Hvis I anvender denne form for virkemiddel, så sørg for, at I dæmper den lyd, der skal ligge i baggrunden. Ellers kan man ikke høre, hvad der bliver sagt.

Musik: I kan lægge musik ind i montagen – enten som overgangsmusik til næste fase i programmet, eller som underlægningsmusik. Husk, at musik kan være ekstremt stemningsskabende. Derfor skal I være meget omhyggelige med jeres musikvalg.

Akustik: Ordet betyder egentlig "et rums lydforhold”. I skal i forbindelse med akustikken under optagelsen være opmærksomme på, at I kan arbejde med at skabe dybde i rummet: Ligesom på film kan man have en forgrund, en mellemgrund og en baggrund – nu er der blot ikke tale om billeder, men lyd. Hvis I f. eks. interviewer en kok, så er han i forgrunden. I mellemgrunden hører man måske en medhjælper skramle med gryder – og i baggrunden hører man småsludrende søfolk. På den måde kommer lytteren til at opleve stedet meget realistisk. I den forbindelse skal I også tænke på klangen i rummet: Der er stor forskel på lydoptagelsen i et lille rum med tykke tæpper på gulvet – og på optagelsen i et rungende kælderrum. I dag kan man teknisk manipulere med akustikken, men man kan også arbejde med akustik ved at flytte lokalitet. Vær i øvrigt opmærksom på den afstand, I holder mikrofonen fra munden, når I taler i den. Taler i afdæmpet og holder den tæt til munden, kan det skabe en følelse af fortrolighed. Stor mikrofonafstand kan derimod skabe fornemmelse af kølighed og distance.

Cleansound: Ordet henviser til, at man skal indspille noget lyd fra det rum, man optager i. Hvis man ikke har det, vil der være dødstille på optagelsen, når man holder pauser. Og det vil nærmest virke som en teknisk fejl på lytteren.

Pauser: Vær opmærksom på, at pauser kan have en stor virkning. De behøver ikke at betyde, at programmet er gået i stå, men kan tværtimod skabe forventning og spænding. Brug pauserne bevidst!

Klipning: Ligesom i film kan man klippe i lyd. Gennem klipningen kan I ændre på rækkefølge og variere tempo og på den måde styre, hvad lytteren skal høre.

Opbygning:

Når I skal lave jeres montage, så er det vigtigt, at I først gennemarbejder, hvordan rækkefølgen skal være af de enkelte indslag i programmet. Og den behøver ikke at være kronologisk. Med andre ord kan I godt starte med noget, der rent tidsmæssigt ligger senere end det første i beretningen. F. eks. kan indledningen være en dramatisk hændelse, der så følges op af alt det, der førte til hændelsen.

Når I har besluttet jer for overordnet montagetype og undergenre (se ovenfor), skal I med andre ord finde ud af, hvilke steder med tilhørende lydrum jeres montage skal foregå i.

Dernæst skal I finde ud af, hvilken rækkefølge I vil præsentere lydrummene i. Til det formål vil det være bedst at lave et skema på computeren. I skemaet kan I også angive, hvor lang tid hvert indslag skal vare, og hvilke lydformer I vil anvende (se under ”Lyde” ovenfor).

Det er vigtigt, at I gør meget ud af dette forarbejde, så jeres radiomontage ikke kommer til at virke for tilfældig. Forarbejdet gør også, at det bliver meget nemmere for jer at lave montagen, da ideerne I forvejen er gennemdrøftet og systematikken er klar.

Når montagen er færdig, er det også vigtigt at finpudse den: Er der noget, der skal forkortes, forlænges, slettes eller tilføjes? Er der noget, der skal byttes rundt på? Virker lydene efter hensigten? Er lydkvaliteten i orden, eller skal vi indspille noget igen? Er overgangene gode mellem de enkelte indslag?