I coasterperiodens begyndelse, altså i
1950’erne og 60’erne, var livet på land stadigvæk ret
traditionelt, set i forhold til søfarten og de grupper af unge,
som valgte at stå til søs. Sådan er det
fortsat, selv om den danske coasterflåde bliver formindsket, som
tiden går. En stor del af byens drenges fritid var henlagt til
havnen. En havn var altid en tillokkende legeplads med
skibsdele,
bomme,
spil, ankre, skibe på værft og måske oven i købet oplagte
skibe, der kunne bruges til uofficielle legepladser. De fleste
børn havde adgang til en jolle eller et andet fartøj. På den
måde blev de vant til at håndtere en åre og et sejl i
forskellige situationer.
”Hvis det var regnvejr, entrede drengene ad en svær
trosse op
om bord på et større skib, der var sat op ved højvande. Her
kravlede de ned i lastrummet og snittede bogstaver og skar skibe
ind i træskotterne. Eller også sneg de sig om bord på
nogle alderstegne galeaser, der ikke kunne leve op til
sødygtighedskravene mere og lå pensioneret i havnen, oplagt
mellem de sorte jagtpæle. Herude lå også en overgang et par
temmelig store skonnerter oplagt, de havde tidligere været på
langfarten. Men tiden havde agterudsejlet den form for søfart.
Eller også så satte han og de andre drenge sejl på deres
joller.
Disse var af vidt forskellig art, en del var aflagte
skibsjoller, der var rigget med det obligatoriske firkantede
smakkesejl og en trekantet
stagfok samt et topsejl til lettere
vejr. Så lå de der og sejlede frem og tilbage gennem havnen hele
aftenen også efter det var blevet mørkt. De tunge
joller var
blevet til velsejlende
tremastskonnerter
eller til store barker, der kæmpede mod
forbandet vejr ved Kap Horn.”.
Søfartssamfundets knægte havde ofte adgang til at komme om bord
på en af byens coastere, der lå i hjemhavnen for at for at komme
på værft eller for at holde jul og andre højtider. Mange
havde søfolk i familien - det kunne være ens far, bror, onkel -
eller det kunne være en person inden for vennekredsen.
Beretninger fra søen var også hverdagskost, ligesom
sommerferieture om bord på farens skib var et kendt fænomen.
Denne nære kontakt gjorde, at de fleste af de vordende søfolk
fra disse samfund havde et forhåndskendskab til erhvervet, før
de havde deres første udmønstring.
”Sådan noget hørte han jo om, når den store familie var
samlet til spisninger. Men der var også andre beretninger, altid
var de fra søens verden. Der var en onkel, hvis beretninger
fængslede tilhøreren, han var selv
forlist et par gange, men han var lidt fanden i voldsk og
havde en ret kæk måde at berette om tingene på.”
”En tur på sommertogt i skoleferien ud i den forjættede
verden med et rigtigt skib, en coaster tilhørende familien, blev
en stærk oplevelse. Nordatlantens ubarmhjertige søer havde
tæsket maden ud af maven på ham og over bord, men det var glemt
så snart skibet var inde i smulten bag nordnorske øer og skær.”.
Tilgangen til søfarten, rekrutteringen, i søfartsbyerne foregik
således naturligt, som den altid havde gjort. Det gav også byer
med søfartsskole og/eller navigationsskole en god kontakt med
søens verden.
Også unge, som ikke boede i søfartsbyer, tog ud at sejle, fordi
de havde lyst til at opleve den store verden, fordi de havde
hørt spændende og dramatiske beretninger fra livet på havet –
eller fordi de var skoletrætte:
”Da jeg var ca. midt i 10.
klasse blev jeg skoletræt, og så var der en ven af mig, der
foreslog at jeg tog ud at sejle. Jeg var så heldig at få hyre på
en coaster. Og der på den coaster besluttede jeg mig for at tage
på søfartsskole. Sølivet, det var noget for mig, og jeg skulle
fortsætte til søs.”.
”Ja, hvordan kom jeg ud at sejle. Jeg kender en del stykker
på en 19 år, der har været ude at sejle, der var delte meninger,
om hvordan det var. Så fik jeg chancen for at komme ud og prøve
det, og tog den, og det har været godt nok indtil videre, og det
tror jeg også det bliver ved med at være. Jeg har gået og leget
lidt med tanken om at komme ud at sejle, og havde også set en
del om sømandslivet på fjernsynet og har snakket med folk, der
har fortalt spændende historier rundt omkring ude fra verden.”.