Tema 17 - Høj og lav

Det kan måske virke lidt underligt på unge i vor tid, men et skibs overlevelse afhænger i sin yderste konsekvens af handlekraft. Disse forhold har altid været gældende til søs, og sådan er det fortsat. Samtidigt må det understreges, at søfart altid har været den mest demokratiske form for erhverv: Alle - uanset hvor de kommer fra - startede/starter på samme niveau. Starten er stillingen som dæksdreng (nu: ubefaren skibsassistent), uanset om faderen er baron eller matros. Alle har lige mulighed for at stige i graderne og ende som skibsfører, hvis ellers evnerne og viljen er der, naturligvis.

Arbejdsopgaverne for en skibsassistent i en coaster har på ét punkt ændret sig markant fra coasteralderens start og til i dag. Da selvstyreren/autopiloten blev almindelig i skibene i første halvdel af 1960’erne, skulle dæksfolkene ikke længere have rortørn, hvor vagten tørnede om at stå til rors døgnet rundt .

Stillingsbetegnelserne om bord er ændret. Indtil besætningsloven fra 1985 var dæksfolkenes betegnelse: Dæksdreng, jungmand, letmatros og matros, hvor man som regel havde ét års sejltid i hver stilling. Disse betegnelser er afløst af betegnelserne ”ubefaren skibsassistent” for de tre første stillingers vedkommende, og befaren skibsassistent som betegnelse for matrosen, der er den fuldbefarne sømand, altså den fuldt udlærte. Skibsassistenterne deltager i ethvert job om bord, der omfatter vedligehold, skibsarbejde, rengøring, klargøring til ankomst/afgang og losning/lastning. De skal desuden hjælpe til i maskinen samt sørge for at gange og messer samt eget kammer er i orden. Hvis kokken har forfald, kan skibsassistenten udføre kokkens tjeneste. En erfaren matros er ofte bådsmand om bord. Han er dæksfolkenes boss:

”Anders er bådsmand om bord, han går op på broen hver morgen, når der er arbejdsdag før kl. 7 og snakker med skipperen om dagens arbejde. Kl. 7 går han ned og udstikker jobbene. Som bådsmand kan Anders sine ting, han er en dygtig sømand og en god kammerat, der ser til at ingen går alene og kører sur i det på frivagten eller i weekenderne. Han kører tingene på dækket problemfrit. De øvrige dæksfolk respekterer ham som sømand og som kammerat”.

I et interview med bådsmand, ”Bådsen”, Anders Trustrup på dækket den 11.9.2002 på Atlanten på rejse Havanna-Cadiz, siger han: ”Jeg hedder Anders, er 33 år. Jeg har boet på Grønland, i Spanien og Danmark. Nu er det mest på Haiti, når jeg har fri. Jeg har sejlet siden 1987, da fik jeg min første hyre. Jeg kom på søfartsskole 1988 og har så sejlet siden, på nær en 4-årig periode, hvor jeg havde forskelligt arbejde i land. Det at være coastersømand er et virkelig frit liv. Mange mennesker tror, at vi er bundet meget fast til skibet. Det er vi selvfølgelig også, når vi sejler, men når vi sådan kommer rundt i verden - vi kommer mange spændende steder - så er det meget frit. Når vi har fri fra arbejde kommer vi rundt og ser på de forskellige steder, vi er havnet i. Selve arbejdet om bord er meget afvekslende, der er skibsarbejde og rengøring, vedligeholdelse såsom rustbanken, maling, smøring af bevægelige dele.”.

I et interview den 3.9. 2002 på Atlanten på rejse Havanna-Cadiz med dæksdrengen Jack, kaldet ”Dæks” (forkortelse for betegnelsen dæksdreng, der stadigvæk anvendes om bord), siger han:

”Jeg hedder Jack Henriksen, jeg kommer fra Lolland, og bor i Nykøbing Falster nu. Jeg er 17 år og har været ude at sejle i 5 en halv måned. Jeg har måske ofte de lidt sure tjanser, men jeg er jo også yngste mand om bord. Generelt så er der bakstørn, rengøring hver morgen fra 7 til 8, så bagefter hjælper jeg de andre ude på dækket med at banke rust, slibe og male, tjekke surringer afhængig af, hvad last vi har, og så smøre, hvad der skal smøres på skibet og hvad der ellers er. Vi vasker ned og skurer skibet, så det er flot, når vi kommer i havn. Vi fersker ned, når der er meget salt på skibet.

Når vi skal i havn, så en halv time - tre kvarter før gør vi klar til at modtage lodsen. Vi rigger lods-lejderen an og jeg viser ham vej op på broen til skipperen. Så gør vi klar, lægger trosserne parat og hvad vi ellers skal bruge. Når vi går til kaj er jeg ude på bakken, ude foran på skibet, hvor jeg gør kastelinen fast til trossen og kaster linen i land og er behjælpelig med at totte trosserne op, så at skibet ligger tæt ind til kajen. Når vi er fortøjet og har klaret op, gør vi lugerne klar til at åbne for losning eller lastning.

Livet til søs er dejligt. I havn skal vi være klar til at dække lugerne over eller luge af. Når det er regnvejr er vi nødt til at lukke lugerne. Det er hårdt arbejde. Vi skal kommunikere med havnearbejderne, det kan der sommetider komme nogle sjove samtaler ud af. Efter udskejning, fyraften, går vi op i byen og drikker en øl og spiser en is, går på listige steder, hvor der er damer.

Det er dejligt at være ude på søen, vi er et lille samfund. Vi er et lille samfund på 8 personer på sådan en coaster som ANNE BOYE. Vi sejler med alt muligt blandet last”.

Om bord er der i en lidt større coaster - ud over skibsføreren og styrmanden - også en maskinmester og en kok. I mindre coastere klarer styrmanden maskineriet, og en af dæksfolkene klarer undertiden kabystjansen. Udmønstring i en coaster af i dag er typisk 3 måneder for officererne og 6 måneder for det menige mandskab. De to navigatører skiftes til at have vagten på broen, hvor skipperen har vagt kl. 6 – 12 og 18 – 24, og styrmanden har de to øvrige. For at blive styrmand og skipper skal man have navigationsskoleuddannelse.