Her fortæller skibskokken Inge-Lise
Kromann: ”Jeg
har nu været påmønstret i 5 måneder. Det er et hårdt job at være
kok og
skal lave mad til 8-9 mennesker. Jeg har tidligere prøvet
det for en kortere periode i 1978 om bord på
MARIE
BOYE i nærfarten, der var vi ikke så mange og vi
var tit i havn og kunne supplere
provianten. Her er
det mere hårdt.
Til at begynde med måtte jeg arbejde 9-10 timer
dagligt, det var selvfølgelig fordi det var uvant, og det hele
slingrede frem og tilbage og jeg måtte stå at holde fast
samtidig med at jeg skulle lave mad. Jeg har brændt mig et utal
af gange på ovnen. Men der er kommet mad på bordet hver dag, og
folk kommer og siger, at de har taget på, så det må jo være tegn
på at det er gået godt nok. Råmaterialerne har været meget fine,
meget flottere end i et hjem. Da jeg så tre-måneders-provianteringen, der kom om bord i Shoreham fra den
danske skibshandler Wrist, da tænkte jeg at der var nok til en
hel hær i et år. Der var ud over det almindelige røget laks og
ål og andre delikatesser. Men nu er vi på vej til Panama og det
er tre en halv måned siden vi provianterede, så der skal
suppleres op med nogle af varerne, af andre er der fortsat
rigeligt. For en del varegrupper passer det godt med nye
forsyningerne nu, specielt da skibet skal ud på en lang rejse
til Australien.”.
Spiseplanen for en almindelig dag på en dansk coaster ser
således ud:
Kl. 6.30: Kaffe
Kl. 8.00 - 8.30: Morgenmad med æg og bacon
Kl. 10.00 – 10.30: Formiddagskaffe
Kl. 11.30: Middag bestående af to varme retter til styrmanden,
der skal på vagt kl. 12.00
Kl. 12.00 – 13.00: Middagsmad for den øvrige besætning
Kl. 15.00 -15.30: Eftermiddagskaffe med nybagt kage
Kl. 17.30: Aftensmad til skipperen, der går på vagt på broen kl.
18.00
Kl. 18.00: Aftenskafning for resten af besætningen. Aftensmaden
består af brød og mange slags pålæg samt en lun ret, fremstillet
af rester fra tidligere dages varme retter.
Hygiejnen til søs er generelt høj: ”Når danskere i land hører
om danske søfolk, har de ofte en urealistisk forestilling om den
race. Søfolk er generelt ordentlige folk. Her om bord møder
dæksfolkene ikke op i messen i arbejdstøj, nej de er omklædt i
rent tøj til måltiderne. Renligholdelse af skibet og den
personlige hygiejne er stor. At den er større end kollegernes
fra land, fik jeg ved selvsyn konstateret i min tid i marinen,
da jeg lå i kompagni med befarne søfolk og folk fra land.
Søfolkene skilte sig klart ud, de er rutinerede i renligholdelse”.
Søfolkene i coasterne har i dag enmandskamre, hvor det i
begyndelsen af coasterperioden, 1950’erne, 60’erne og 70’erne,
var almindeligt med tomandskamre. Apteringen i coasterne er
udmærket, men selvfølgelig ikke af samme standard og udstyr som
på de store enheder i den danske handelsflåde.
Søfolkene går klædt lige som alle andre folk i land.
Coastersøfolk har ikke uniformer, som man har i de store
rederier, dog undertiden en ”kedelsut” med rederiets logo bag
på. Men når søfolkene går i land, er de ikke til at skelne fra
andre folk.
Tro og overtro er ligeledes, som på land - blandt ”landkrabber”.
Dog er der enkelte søfolk, der stadigvæk forbyder eller påtaler
fløjtetoner om bord. Den gamle overtro, at man påkalder uvejr
ved at fløjte, er ikke helt forsvundet. I coasteralderens første
tid var der en del folk, som ikke ville starte årets første
rejse på en fredag eller mandag, det var dog mest folk med eget
skib, de såkaldte selvejere.
”I sejlskibstiden måtte sømanden
ikke engang vise den afslappethed at fløjte. Dengang fik man en
god tæt kindhest, hvis man tillod sig den afslappethed at fløjte
en kæk melodi. Man mente, at det hidkaldte blæsevejr. Sandheden
var jo nok den, at almindelig adspredelse som fløjten kunne
aflede sømandens opmærksomhed fra vinden og sejlene, og det
kunne være farligt at slække for årvågenheden. Den overtro eller
erfaring, fra de hvide og grå sejls dage, har holdt sig helt op
til nutiden. Da knægten var med på et af sine sommertogter, var
han kommet for skade at fløjte en lystig melodi. Den ældre
maskinmester stillede sig bombastisk op foran den formastelige
letsindige og udslyngede: Dit ansigt piver sømand!!! - en
bemærkning, der ætsede sig mere fast end en
ørefigen ville have
kunne præsteret”.
