T op

 

e-museum
M enu
I ndhold

Tema 22 - Livet på land

I de tidligere sejlskibsepoker var det for mange unge helt naturligt at blive sømand, og hvis man var opvokset i et søfartssamfund, var der ofte ikke så mange andre muligheder. I dag forholder det sig anderledes. Mange af søfartssamfundene er forsvundet, og de unge kan vælge blandt et hav af uddannelser.

 

Her ses en rekruteringsplakat fra A.P. Møller - MærskDe fleste, som i dag vælger en maritim uddannelse, har ofte hverken baggrund i et søfartssamfund eller kendskab til nogen, som er søfolk. En af dem er Søren Brask-Pedersen, som læser til maskinmester:

Jeg læste HTX oppe i Aalborg, og efter jeg var færdig der, så skulle der jo ligesom ske noget nyt, og så fik jeg et tilbud fra Mærsk om, at jeg kunne komme på Søfartsskole hernede (i Svendborg, red.), og så ud at sejle bagefter, og så slog jeg til. Jeg startede på søfartsskolen ude på Kogtved, og så da jeg var færdig der, tog jeg på værkstedsskole for at få noget praktisk, og så kom jeg så ud at sejle. Og så ville de jo have, at jeg skulle være skibsofficer inde ved Mærsk, men det ville jeg ikke, så jeg sagde op, og så tog jeg ud at sejle med Lauritsen for at få noget mere erfaring, så jeg kunne begynde på maskinmesterskolen.”.

Søren er ikke sikker på, om han vil være sømand altid, men det gode ved en maskinmesteruddannelse er, at der også er mulighed for at arbejde i land, hvilket jo f.eks. ikke er så nemt for en styrmand.

Der er i dag mangel på unge, som uddanner sig inden for det maritime erhverv, så derfor gør rederierne en stor indsats for at få unge til at vælge en søfartsuddannelse. Containerskibene er nemlig fyldt med moderne teknologi. Og en højteknologisk flåde kræver søfolk, der er godt uddannede til at sejle de store skibe og håndtere skibenes last.

Al grundlæggende uddannelse af søfolk i Danmark foregår på uddannelsesinstitutioner under Søfartsstyrelsen. De er offentligt finansierede. Der findes 14 institutioner for søfartsuddannelser og to skoleskibe. Hvert år afslutter ca. 250 unge en grundlæggende uddannelse, mens ca. 450 afslutter en videregående uddannelse som skibsofficerer, skibsførere, maskinmestre og skippere.

Der findes et bredt udvalg af uddannelsesmuligheder, hvis man har lyst til at stå til søs. Man kan bl.a. uddanne sig til:

maskinmester
styrmand
skibsofficer
skibsassistent
skibsmekaniker

Eller man kan tage en ungdomsuddannelse med maritimt præg:
HF-Søfart

 

Udtryk på søen: klik her

 

 

Ordforklaringer

GMDSS er en forkortelse for ”Global Maritime Distress and Safety System”, som er det nye globale nød- og sikkerhedssystem, som trådte i kraft d. 1. februar 1999. Systemet gælder alle skibe større end 300 BRT. samt passagerskibe i international fart.

Handelsflåde er udtryk for et lands samlede gruppe af handelsskibe.
 
Laste er, når varer eller gods tages om bord på et skib.

Losse er, når varer eller gods tages fra bord på skibet.

Maritim vedrører det, der har med havet eller søfarten at gøre.

Matros er en ufaglært sømand. I dag har betegnelsen skibsassistent i nogen grad afløst matrostitlen.

Navigation er en metode til at bestemme position og kurs for et skib eller et fly.

Radiotelegrafist er en medarbejder med opgaver som kommunikation, kontrol med havnepapirer og lyttevagt. I dag findes der ingen radiotelegrafister om bord på containerskibene, da deres arbejdsopgaver er blevet afløst af nye kommunikationssystemer.

Sætteskipper er en sømand, der kan sejle som styrmænd eller som skibsførere og har et overordnet ansvar for skibet. Sætteskipperen arbejder både på dækket og i maskinen.