|
T op
|
|
| M enu |
|
|
I ndhold
Tema 24 - Høj og lavEt containerskibs besætning er inddelt i en helt speciel rangorden, hvor officererne har grader, ligesom man har i militæret. Det er for at sikre, at kommandovejene fungerer effektivt.
”Der er selvfølgelig antallet af striber på skulderen, som
betyder, hvem der bestemmer, men jeg har aldrig været udsat for,
at der ikke er blevet hørt efter, hvis jeg har sagt noget, selv
om jeg jo altid har været lavest i hierarkiet. Så på den måde
bliver alle hørt, men det er selvfølgelig ham med flest striber,
som bestemmer, og det er så også ham som tager ansvar, hvis der
sker noget, så det er retfærdigt nok.”. ”I første omgang får man en advarsel, men gentager det
sig, bliver man sat af i næste havn. Man vil ikke have folk, der
ikke passer deres arbejde om bord. Jeg har prøvet, da jeg kom om
bord første gang, at en var blevet sat af i havnen inden, det
var en filippiner, han blev sat af, fordi han ikke passede sit
arbejde. Det bliver noteret i dagbogen, når der er blevet uddelt
advarsler, så man kan gå tilbage og se hvem der har fået hvad.”.
Hør her, hvordan en typisk
arbejdsdag uden havneophold ser ud for Søren Hoppe: Han står op
kl. 7.15 og går op på broen og afløser overstyrmanden fra kl.
7.30 – 8.00, der så kan gå ned at få morgenmad. Her får Søren så
lidt føling med skibet, finder ud af, hvor de er henne, og
tjekker vejr og vind. Kl. 8.00 kommer 2. styrmanden så og
afløser på broen, og så går Søren ned til morgenmad. Søren skal også bestille nye folk til skibet, for der er altid
nogen, som skal af i næste havn, og så skal der jo bestilles nye
folk og flybilletter til dem. Søren udfylder også søfartsbøger
og hyrekontrakter, når der er folk, som afmønstrer. Når der er
nogle, som påmønstrer, skal der også udfyldes forskellige
papirer og tjekkes, om søfolkene er undersøgt af en læge
(se faktaboks under tema 23) og har de rette kvalifikationer.
Således er en stor del af Sørens job at sørge for, at alle
papirer er udfyldt i forhold til de internationale love på
området. Dette er meget vigtigt, for papirerne bliver
kontrolleret af havnemyndighederne, når skibet kommer i havn.
Derfor har man et kommunikationsprogram, hvor skibsføreren samler alle de meddelelser, der skal afsendes til den øvrige verden. Og en til flere gange om dagen sørger han så for kontakt til en satellit, og sender meddelelserne af sted. Samtidig modtager skibet meddelelser fra bl.a. rederiet samt mails og nyheder på alverdens sprog, som så fordeles ud til besætningens mailbokse, sådan at en filippiner modtager nyheder på filippinsk, en polak nyheder på polsk osv. Efter at kommunikationen og lidt andre forskellige opgaver er løst, er Sørens dag ved at være gået, og det er tid til aftensmad og afslapning, før en ny dag starter… |
Udtryk på søen: klik her
Ordforklaringer Afmønstre er, når et besætningsmedlem forlader skibet efter en endt arbejdsperiode. Broen er det øverste dæk på et skib, normalt på forreste overbygning. Man navigerer og manøvrerer skibet fra broen. Hierarkiet er det samme som rangorden. Hovmesteren er en officerstitel i handelsflåden; hovmesteren har bl.a. ansvar for proviantindkøb, kabys og servering. Påmønstre er, når et besætningsmedlem møder på skibet klar til at arbejde. Satellit er en menneskeskabt genstand i kredsløb om en planet, specielt om jorden. Satellitter opsendes med mange formål. Militære satellitter henter oplysninger om militære installationer og militær kommunikation. Kommunikationssatellitter betjener data-, telefon- og tv-transmission. Navigationssatellitter benyttes af fly- og skibstrafik til navigation og har stort set afløst andre navigationssystemer. Stewarden er et besætningsmedlem, som ordner rengøring af værelser, oprydning og hjælp i køkkenet mv. |