I dag minder livet om bord mere og mere om livet i land, og
det er forbudt at drikke alkohol på de fleste skibe – man må
heller ikke komme beruset tilbage fra et ophold i land. Det er
også blevet forbudt at have damer om bord; men besøg hos
prostituerede, når man er i land, findes da stadig.
Mads fortæller her en historie om en tur i land i Busan i
Sydkorea: ”En tur i land blev det også til, og da jeg var den
eneste aspirant, der havde tid og lyst til det, smuttede jeg ind
sammen med stewarden og stewardessen, 2 matroser, elektrikeren
og motormanden, som alle sammen er filippinere. Og jeg fandt
hurtigt ud af, at filippinere ikke er til at styre på 10 tønder
land, når de først er kommet op i omdrejninger. Så vi kom
hurtigt ind til Texas Street, som er… ja, lad os bare sige at
den ikke ligefrem er dydigheden selv. Jeg følte ikke lige selv
noget behov for at købe nogen… lad os kalde det ydelser, så
stewardessen, elektrikeren (som ikke er til kvinder) og jeg
morede os blot med at se de andre styrte rundt med
dollarsedlerne siddende meget løst.
Jeg havde dog en lidt
ubehagelig situation på et tidspunkt, for lige pludselig stod
der en kampvogn af en russisk kvinde foran mig, ca. 2 meter høj,
og lige så bredskuldret som Arnold Schwarzenegger, og som så
absolut mente, og jeg skulle gå på hotel med hende, og var meget
insisterende i sin sag. Jeg fik heldigvis snoet mig udenom ved
at pege i den ene retning og se overrasket ud, hvorefter jeg
smuttede den anden vej, mens hun kiggede. Det var sgu en
skræmmende oplevelse, men også meget sjovt bagefter.”.
Søfolkene arbejder det meste af tiden, når de er ude at sejle,
men der er da også lidt tid til et socialt liv. Det sociale live
foregår mest om aftenen, hvor søfolkene ser film og sidder og
snakker. Og når man så kommer i havn, går man måske på en cafe
eller på opdagelse. Der er altså muligheder for at opleve store
dele af verdenen og møde andre kulturer.
Sømandskirken og
Handelsflådens Velfærdsråd er to organer, som
tager initiativ til forskellige aktiviteter i forhold til
søfolkenes sociale liv:
”Sømandskirken er ikke i alle
havnebyer, men så kan man altid gå til en norsk eller svensk
sømandskirke. Sømandskirken er en god guide at have, når man er
i en by, man ikke kender, for så ved de altid hvad der er værd
at se, og hvad for nogle områder af byen, man ikke skal gå i, så
vi bruger det meget. Søfartens velfærdtjeneste sender bøger og
film ud til skibene og sørger for, at der ligger aviser, så vi
får danske aviser om bord. De optager også, hvad der har været
af dokumentarfilm og sådan i fjernsynet og sender ud. Vi får
også nyheder fra Danmark på e-mail, og det er et af dagens
højde-punkter, når man kan læse, hvad der er sket herhjemme. Så
er man ikke helt overrasket, når man kommer hjem over, hvad der
er sket”.