Sejlskibsepoken
I sejlskibsepoken blev de fleste varer transporteret rundt i
verdenen med sejlskibe. Industrialiseringen
betød, at der blev behov for at transportere flere og flere
varer mellem byerne og mellem landdistrikterne og havne.
Dampskibsepoken
Et dampskib er et fragtskib, der bliver drevet frem af en
dampmaskine. En stor del af epokens dampskibe
transporterede varer rundt i de nordeuropæiske havne, men turen
gik dog også på langfart. Forholdene for søfolkene forandrede
sig under dampskibsepoken, og søfolkene begyndte også at
organisere sig i foreninger og forbund.
Coasterepoken
En coaster er et mindre fragtskib, der drives frem af en motor. En coaster
sejler både i de kystnære farvande samt på langfart. I 1970'erne var
der mange danske coastere, mens der i dag er meget få tilbage.
Containerskibsepoken
Mange af de varer som vi forbruger til dagligt er kommet hertil
med containerskibe. Globaliseringen har
betydet, at mange varer produceres billigt i Fjernøsten,
hvorefter de transporteres hertil med containerskibe.
Udviklingen fra sejlskibe til containerskibe har betydet mange
forandringer for sømanden, der i dag skal kunne håndtere teknisk
udstyr frem for sømandsknob.