|
T op
|
|
| M enu |
|
|
I ndhold
Historiekanon
I rapporten om historiefaget i folkeskolen findes også den meget omdiskuterede kanon. Kanonen rummer 29 meget forskellige punkter, som dækker over personer, begivenheder, forløb, genstande m.m. Kriteriet for udvælgelsen af kanonpunkterne har været, at de alle repræsenterer væsentlige brud eller overgange fra én tilstand til én anden. Rapporten diskuterer flere forskellige måder, hvorpå kanonpunkterne kan indgå i undervisningen, idet det dog er klart, at de skal gennemgås kronologisk, det vil sige, at man begynder med de tidligste punkter og slutter med de nyeste. Den mest frugtbare forståelse af kanonpunkternes inddragelse i undervisningen er at se dem som perspektiveringspunkter – altså, at hvert enkelt kanonpunkt dels kan ses som et perspektiv ved mere overordnede emner eller temaer, dels i sig selv kan være udgangspunkt for bredere perspektiveringer. De kanonpunkter, som i forhold til materialets kronologiske periode fra 1870 til i dag, er relevante at beskæftige sig med, er:
Hvis man tænker lidt kreativt, kan det sagtens lade sig gøre at koble Saltvand i blodet til kanonpunkterne. F.eks. kan slaget på Fælleden perspektiveres til en bredere diskussion af interessemodsætninger mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, som er relevant i forhold til søfart. Kanslergadeforliget kan siges at handle om en bredere diskussion af levevilkår og fordeling mellem forskellige klasser. 29. august 1943 og hele besættelsestiden havde store konsekvenser for søfarten og ikke mindst for de søfolk, som befandt sig ude i verden. Den økonomiske krise i kølvandet på energikrisen 1973 havde ligeledes klare konsekvenser for søfarten. Frihandelstanken og det indre marked i EU, som ligger i punktet om Maastricht 1992, er naturligvis relevant, og hele emnet i sig selv kan siges at være et meget konkret udtryk for globaliseringen. |
|
 Øhavsmuseerne |
||