|
T op
|
|
| M enu |
|
|
I ndhold
Opgave: Kildekritik
Kendskab til de kildekritiske grundbegreber og øvelsen i selv at arbejde med dem som analyseredskaber er et væsentligt omdrejningspunkt for historiefaget i folkeskolen. Systematisk arbejde med kildekritik bidrager til at opfylde en væsentlig del af fagets formål, nemlig at udvikle elevernes evne til kritisk stillingtagen til mundtlige og skriftlige udsagn i bøger og aviser, i radio og tv og ikke mindst på internettet. Det er således et væsentligt element i elevernes demokratiske dannelse. De kildekritiske grundbegreber kan i meget kort form beskrives således:
Nedenfor gennemgås begreberne i meget kort form til brug i forbindelse med elevarbejdet. For en mere uddybende behandling henvises til Sebastian Olden-Jørgensen: Til kilderne!: introduktion til historisk kildekritik. GAD, 2007. Det funktionelle kildebegreb opstod som modsætning til det absolutte kildebegreb, ifølge hvilket enhver kilde besidder absolutte, iboende kvaliteter og uden skelen til konteksten kan betegnes som god eller dårlig. Med det funktionelle kildebegreb erkendes det, at det er den kontekst, som kilden anvendes i, der afgør dens kvalitet. Afgørelsen af, om en kilde er god eller dårlig, må afhænge af, hvilket emne den skal bruges til belyse, eller hvilket spørgsmål den skal bruges til at besvare. En skelnen mellem kilden som levning og beretning retter sig mod den konkrete anvendelse af kilden. Alle kilder kan ses som levninger af en bestemt historisk situation, som de er opstået i. F.eks. er en bog om A.P. Møller en levning fra den tid, den er skrevet i, og kan bruges som kilde til f.eks. tidens sprog, tidens syn på en bestemt historisk person eller bogtrykkerkunsten på det tidspunkt. Men en kilde kan kun bruges som beretning, såfremt den er menneskeskabt, har et meddelende element og rummer en beskrivelse af fortiden. Bogen om A.P. Møller kan således bruges som en beretning om A.P. Møllers liv. Spørgsmålet om kildens autencitet handler helt basalt om, hvorvidt kilden er, hvad den giver sig ud for at være – er den ægte? Det er naturligvis som oftest faktisk tilfældet, men der findes eksempler på forfalskede kilder, f.eks. sagen om Adolf Hitlers dagbøger i 1980’erne. I dag ligger udfordringen især ved brug af kilder på internettet, hvor det kan være meget svært at afgøre deres autencitet. En side, der tilsyneladende er skrevet af en politisk bevægelse, kan i virkeligheden være skrevet af en anden bevægelse for at sværte modparten til! Kildens afsender handler om, hvem forfatteren til kilden er. Ofte er det tydeligt markeret, at en tekst har en bestemt forfatter, eller at et brev er skrevet af en bestemt person. Men i forbindelse med ældre tekster og ikke mindst tekster på internettet - eller for tekster fra politiske partier eller andre organisationer - er det ofte langt sværere at afgøre, hvem den egentlige forfatter er. Væsentligt kan det også være at få belyst, om en tekst er skrevet af én forfatter eller i virkeligheden er et produkt af flere personers arbejde. I direkte forlængelse heraf ligger spørgsmålet om kilden som førstehånds- eller andenhåndsberetning. Det handler om, hvor tæt forfatteren selv har været på de begivenheder, som vi ønsker at bruge hende som kilde til at belyse. Kendte forfatteren selv A.P. Møller? I givet fald: i hvilken periode af A.P. Møllers liv? I det tilfælde kan vi tale om kilden som førstehåndsberetning. Hvis ikke forfatteren selv har førstehåndskendskab, taler vi om kilden som en andenhåndsberetning, hvor forfatteren baserer sin fremstilling på, hvad andre har sagt eller skrevet. Begreberne primær og sekundær kilde blandes ofte sammen med spørgsmålet om kilden som førstehånds- eller andenhåndsberetning, men handler om noget ganske andet. Spørgsmålet om primær eller sekundær kilde handler om kildens uafhængighed eller afhængighed af andre kilder, som beretter om det samme emne. Hvis A.P. Møller-biografien baserer sig på tidligere bøger og artikler om A.P. Møller, så er den sekundær kilde i forhold til dem. Hvis den omvendt er baseret på ny research f.eks. via interviews med A.P. Møllers familie, så er den primær kilde til senere kilder, som baserer sig på den. Det handler altså om at få blotlagt en eventuel afhængighedskæde mellem forskellige kilder. Kildens ophav refererer til den historiske kontekst, som kilden er blevet til i. Er en kilde f.eks. skrevet under besættelsen, er det oplagt, at der var bestemte ting, som ikke kunne skrives frit i bøger og aviser, hvilket man derfor må tage højde for i anvendelsen af sådanne bøger og artikler som kilder. Hvis en biografi af A.P. Møller er skrevet på en tid, der dyrkede store iværksættere og industrimænd, er det et forhold, som må tages med i vurderingen af kilden. Tilsvarende handler kildens tendens om, hvorvidt der i teksten ligger et bestemt, overordnet syn på det emne, som teksten skal bruges som kilde til. Er der i A.P. Møller-biografien f.eks. et gennemgående positivt syn på A.P. Møller eller for den sags skyld et meget kritisk syn på ham, så er det på samme måde som ved spørgsmålet om kildens ophav et forhold, der har stor betydning for vurderingen af biografien som kilde til A. P. Møllers liv. Endelig er der til sidst spørgsmålet om kildens troværdighed, der helt generelt handler om, hvorvidt kilden virker pålidelig. Det er altid en god idé at lave en stikprøvekontrol af årstal, personer, geografiske lokaliteter mv. Hvis den slags helt faktuelle oplysninger er sjuskede eller direkte forkerte, har det naturligvis betydning for vores tiltro til tekstens pålidelighed. Det samme gør sig gældende, hvis teksten er dårligt skrevet eller er fyldt med stavefejl, selv om der selvfølgelig kan være grunde til det, hvis der er tale om et brev eller en hastigt nedskrevet kladde eller lignende. Ud fra den samlede kildekritiske analyse laves afslutningsvis en samlet vurdering af kilden – men altså altid set i forhold til den specifikke kontekst, som den skal bruges i. De følgende arbejdsspørgsmål kan give grundlag for at arbejde med kildekritik med udgangspunkt i Saltvand i blodet. Eleverne arbejder i mindre grupper á 2-4 elever med at lave en kildekritisk analyse af en tekst, som de enten selv finder frem til eller får udleveret af læreren. Teksterne kan være uddrag af citaterne fra materialet, de kan være hentet i de bøger mm., som der er henvist til i litteraturoversigterne, eller de kan være hentet uden for materialet. Arbejdsspørgsmål til eleverne:
Læreren kan selv vurdere, om eleverne skal arbejde ud fra de foreslåede arbejdsspørgsmål eller ud fra de kildekritiske begreber i sig selv. Uanset hvilket sæt af værktøjer, eleverne arbejder ud fra, er det vigtigt løbende at holde eleverne fast på, at vurderingen af kilden skal ses i forhold til det emne, som den skal bruges til at belyse, eller det spørgsmål, som den skal hjælpe med til at besvare. Resultatet af arbejdet præsenteres f.eks. som en planche med selve kilden placeret i midten og analyserne placeret rundt om den. Analyserne forbindes med farvet tråd eller tusch til de steder i teksten, som kan illustrere netop dette kildekritiske begreb - f.eks. diskussionen om kildens tendens. Hermed bliver eleverne tvunget til at begrunde deres fortolkninger med direkte henvisninger til teksten, og formen giver god mulighed for fælles diskussion af alternative fortolkninger med direkte henvisninger til andre steder i teksten. Opgaven til eleverne kan ses her. |
|
 Øhavsmuseerne |
||