Opgave: Den historiske biografi

Inddragelsen af den historiske biografi i folkeskolens historieundervisning har levet en omskiftelig tilværelse. Indtil 1960’erne var historieundervisningen helt og holdent centreret om betydningsfulde historiske personligheder – konger, kejsere, generaler, politikere, erhvervsmænd – med betoning af den enkelte persons bedrifter og særlige kvaliteter. I kølvandet på ’68-oprøret kom denne linje i kraftig modvind, og fokus i historieundervisningen ændredes i 1970’erne og 1980’erne i en retning, hvor fokus i stedet var på den almindelige befolknings levevilkår under skiftende materielle vilkår. Den historiske biografi var i den forbindelse decideret ’persona non grata’ i undervisningen.

I de senere år har historiske personligheder og dermed også den historiske biografi fået en renæssance i historieundervisningen. Det er sket i sammenhæng med ny erkendelse af betydningen af, at gode historier er velegnede til at vække og fastholde elevernes interesse for faget, og at mange af de gode historier er knyttet til historiske personligheder. Også i forbindelse med Saltvand i blodet er det oplagt at arbejde med den historiske biografi i undervisningen. Fra den ældre del af perioden findes biografier om f.eks. H.N. Andersen (Ole Lange: Den hvide elefant og Jorden er ikke større. Gyldendal, 1991).

Fra den senere del af perioden samler det biografiske materiale sig især om skibsredder A.P. Møller og – ikke mindst – hans søn og arvtager, Mærsk McKinney-Møller. Vælger man at arbejde med den historiske biografi, er det oplagt at lade eleverne sammenligne kritiske biografier med hagiografiske biografier, og det er muligt både for A.P. Møllers og for Mærsks vedkommende. Det er småt med selvstændige biografier af A.P. Møller, men to mere overordnede værker rummer biografiske skildringer, som er gode at sammenligne: Søren Ellemose: Århundredets stjerne: A.P. Møller – Mærsk Gruppen 1904-2004. Handelshøjskolen Forlag, 2004, giver en oversigt over rederiets udvikling gennem 100 år, og her skildres A.P. Møller overvejende positivt som den store industrimand, iværksætter og leder. Christian Jensen m.fl.: Krigens købmænd. Gyldendal, 2000, fortæller historien om bl.a. A.P. Møllers samarbejde og samhandel med den tyske besættelsesmagt, og den giver et langt mere kritisk perspektiv på personen A.P. Møller og fremhæver andre træk ved hans personlighed end den førstnævnte bog.

For Mærsk McKinney-Møllers vedkommende tegner billedet sig anderledes – der findes adskillige egentlige biografier, som det er oplagt at arbejde med i tilknytning til containerskibsepoken i Saltvand i blodet. Mærsk er også velegnet til at fange elevernes interesse og nysgerrighed, dels fordi eleverne med stor sandsynlighed kender ham fra tv og fra de kulørte blade qua den næsten mytologiske status, som er kommet ham til del gennem de seneste 10-20 år, dels fordi han – næsten – har gjort hele den periode med, som Saltvand i blodet beskæftiger sig med. Og hvis man breder perspektivet ud til A.P. Møller og hans far, skibskaptajn Peter Mærsk Møller, har man hele søfartshistorien i Danmark i perioden fra 1870 til i dag dækket.

Peter S. Benson m.fl.: Mærsk – manden og magten. Politikens Bøger, 2007, tegner et ganske kritisk billede af personen Mærsk McKinney-Møller, hans ledelsesform og hans samfundsmæssige indflydelse. I modsætning hertil står Jan Cortzen: Myten Møller: Mærsk McKinney-Møller – han gør Danmark rigere. Børsens Bøger, 2003. Sidstnævnte er i udpræget grad en hagiografisk biografi, hvilket vel også næsten ligger i titlen, hvor det antydes, at det er en næsten overmenneskelig figur, der portrætteres. I bogen ophøjes han f.eks. også ved, at der lægges stor vægt på hans omsorg for sin hustru i hendes sygdomsperiode og hans filantropiske virksomhed med særlig fokus på Operaen i København.

 

Øvelse omkring den historiske biografi
Øvelsen forudsætter, at eleverne først har været igennem materialet om containerskibsperioden på Saltvand i blodet. Det er endvidere en fordel, men ikke nødvendigvis en forudsætning, at eleverne tidligere har arbejdet med kildekritik.

Som opvarmning til øvelsen laver klassen i fællesskab en brainstorm på tavlen ud fra overskriften ”Mærsk McKinney-Møller – hvad ved vi om ham?”.

Eleverne læser følgende uddrag af to biografier af Mærsk McKinney Møller:

Peter S. Benson m.fl.: Mærsk – manden og magten. Politikens Bøger, 2007

Jan Cortzen: Myten Møller: Mærsk McKinney-Møller – han gør Danmark rigere. Børsens Bøger, 2003.

 I grupper arbejdes derefter med følgende opgaver:

Opgave 1
Sammenlign de to skildringer af Mærsk McKinney-Møller. Hvilke forskelle er der i deres skildring af personen Mærsk?

Find konkrete eksempler i de to tekster, der viser forskellene f. eks. gennem bestemte tillægsord og sproglige vendinger.

Hvilke personlige egenskaber tillægges Mærsk i hver af de to tekster?

Hvorfor mon der er forskel på de to teksters skildring af Mærsk?

Hvilken skildring ligger tættest på jeres forhåndsbillede af Mærsk?

Ændrer teksterne jeres billede af Mærsk sig? På hvilken måde?

Opgave 2
Hvordan ser billedet af Mærsk McKinney-Møller ud i forhold til livet om bord på Mærsks containerskibe, som det tegnes i Saltvand i blodet?

Hvad fortæller det om forskelle i levevilkår, magtfordeling og økonomiske goder mellem forskellige personer i søfartens verden?

Afspejler det mere generelle forhold i det danske samfund?

 

Opgave 3
Skriv en kort biografi om en menig sømand fra containerskibsperioden. Hvilke ord og sproglige vendinger bruger I til at beskrive ham – eller hende?

Grupperne læser deres biografier op for hele klassen og forklarer, hvilke overvejelser de har gjort sig om de sproglige virkemidler i dem, gerne sammenlignet med de to Mærsk-biografier.

Opgaven til eleverne kan ses her.