Opgave: Mysteriekort

Mysteriekort er et redskab til at understøtte udviklingen af elevernes historiebevidsthed, hvor eleverne ud fra deres forhåndsviden og et antal kort med historiske udsagn selv skal konstruere en troværdig historie, der kan give svar på mysteriet. Arbejde med mysteriekort forgår i grupper, hvor hver gruppe har et sæt kort, A3-papir og farver eller tuscher. Afhængigt af, hvor vant klassen er til at arbejde selvstændigt, vil hver af øvelserne med mysteriekortene have en varighed på 1-2 lektioner.

Mysteriekort består dels af en ’gåde’, som eleverne skal finde et svar på, dels et sæt kort med forskellige historiske udsagn. ’Gåden’ kan f.eks. være følgende spørgsmål: Hvorfor tog Laurids Johansen i 1919 hyre på M/S Agnes?, hvor Laurids Johansen er en til lejligheden opdigtet ung mand, der kan ses som repræsentant for en langt større gruppe. ”Udsagnene” kan være mangfoldige, som det eksemplificeres i kortene nedenfor.

Mysteriekort er velegnede til at arbejde med forskellige begrebssæt, som er væsentlige i forhold til udviklingen af elevernes historiebevidsthed:

Aktør/struktur-forholdet: Kortene rummer udsagn spændende fra det personlige handlingsperspektiv – f.eks. ønsket om at tjene flere penge - til det helt overordnede samfundsmæssige perspektiv: den samfundsmæssige chanceulighed. I arbejdet med mysteriekort er det derfor oplagt at inddrage diskussionen om, i hvilket omfang de samfundsmæssige rammer og udviklingen former det enkelte menneskes liv, eller om det snarere er det enkelte individs egne handlinger, der former dets liv. Eller med Fælles Måls ord: Hvorvidt det enkelte menneske er historieskabt eller historieskabende. ’Spillepladen’ er et A3-papir, der deles med en streg på midten. Aktør-kortene placeres på den ene side og struktur-kortene på den anden side, og forbindelser mellem kort på hver sin side af midten tegnes ind med forklaring på sammenhængen.

Kortsigtede/langsigtede faktorer: Kortene rummer faktorer, som har betydning for gådens løsning, på både det meget langsigtede plan – f.eks. farens sygdom efter at have sejlet - og på det kortsigtede – f.eks. kammeratens pralerier. Mysteriekortene kan derfor bruges til at arbejde med at udvikle elevernes evne til at skelne mellem kortsigtede forklaringer på en hændelse eller en udvikling og mere langsigtede forklaringer. Undertiden er der et sammenfald mellem på den ene side aktørperspektiver og de kortsigtede faktorer og på den anden side strukturperspektivet og de langsigtede faktorer, men det er langtfra altid tilfældet. Konkret kan eleverne arbejde med at placere kortene på en tidslinje, hvor ’endemålet’ er Laurids beslutning om at stå til søs. Kortene placeres på tidslinjen i forhold til, hvor kort- eller langsigtede forklaringer kortene giver. Det giver også mulighed for at arbejde med basal kronologiforståelse og for forholdet mellem årsag og virkning.

Politik/økonomi/kultur/sociale forhold: Endelig kan arbejdet med mysteriekortene bruges til at styrke elevernes forståelse af samspillet mellem politiske, økonomiske, kulturelle og sociale forhold som forklaring på historiske begivenheder og udviklinger, frem for en ikke ualmindelig tendens til at overdeterminere en eller to af faktorerne på bekostning af de øvrige. Laurids’ beslutning om at tage hyre og stå til søs kan således forklares gennem et samspil af politiske, økonomiske, kulturelle og sociale forhold. Her går den praktiske øvelse ud på, at A3-papiret opdeles i 4 felter med overskrifterne ’politik’, ’økonomi’, ’kultur’ og ”sociale forhold”. Gruppen diskuterer sig frem til at placere kortene i felterne, således at et kort f.eks. kan placeres i økonomifeltet, men tæt på kulturfeltet, hvis der kan argumenteres for, at det er det rigtige.

Push/pull-mekanismer: Push-pull-mekanismer handler om, at der i en udvikling ofte er faktorer, der ’skubber’ i den ene ende af en udvikling, og faktorer, der ’trækker’ i den anden ende. Det klassiske eksempel er udvandringen til Amerika, som kan forklares ved et samspil mellem ’skubbende’ faktorer i Danmark og ’trækkende’ faktorer i Amerika. I mysteriekort knyttet til nærværende øvelse handler push/pull-mekanismerne om, at der både er faktorer, der skubber Laurids af sted – f.eks. manglen på plads i hjemmet – og faktorer, der trækker i ham - f.eks. ønsket om at besøge kæresten i Svendborg. Her kan eleverne arbejde med at opdele kortene i henholdsvis push- og pull-faktorer på et todelt A3-ark, idet der også er kort, som er svære at placere. Forbindelserne mellem faktorerne tegnes ind efter diskussion.

Uanset hvilken af de forskellige muligheder, der arbejdes med, er det en væsentlig pointe, at der ikke findes ét rigtigt svar, men derimod flere forskellige mulige svar, og at det væsentlige er, at eleverne kan argumentere for gyldigheden af et svar gennem brugen af de relevante begreber.

Her gives ét eksempel på mysteriekort. Men det er naturligvis muligt for dig at skabe dine egne kort og dermed arbejde med andre typer af mysterier. Det tager noget tid at lave hvert mysterium og kort dertil, men når man har prøvet det et par gange, går det hurtigere. Hvis eleverne nogle gange har prøvet at arbejde med mysteriekort i flere forskellige sammenhænge, kan det endda sagtens være en aktivitet for dem at skabe deres egne mysteriekort til løsning af et mysterium, som de selv har formuleret. Her bliver redskabet til at understøtte udviklingen af historiebevidsthed altså selve det at formulere et velgennemtænkt og fagligt relevant mysterium - og at kunne formulere de historiske udsagn til kortene på en måde, så de dækker nogle af de forskellige typer af forklaringer m.m.

Se opgaven til mysteriekort her.