Opgave: Søfart i sproget

Det forholder sig sådan, at vi som sprogskabende individer opfinder og optager ord, der bl.a. er knyttet til forskellige erhverv. I første omgang henviser ordene til noget ganske bestemt og praktisk i erhvervet – ganske enkelt fordi man har brug for at kommunikere om det, der skal gøres eller bruges i det pågældende erhverv. Senere kan den konkrete betydning godt gå hen at få en betydning, der ligger ud over det konkrete, så ordet eller vendingen mere skal forstås i overført betydning. Og denne overførte betydning kan godt leve videre, selv om erhvervet ændrer sig eller uddør, og der ikke længere er brug for den praktiske, konkrete og oprindelige betydning.

Det afspejler sig f.eks. på mange måder i sproget, at Danmark har været et landbrugsland. Mange bruger udsagnsordet ”at drøfte”, f.eks.: ”Vi må drøfte, hvordan vi skal arbejde med Saltvand i blodet”. Men ikke ret mange ved, at dette at drøfte oprindelig betød, at man kastede kornet op i luften med en bestemt hensigt. Man brugte et fladt trug til at drøfte med, når man havde malet korn på håndkværnen. Man kastede så det malede korn gentagne gange op for vinden, for at avner og støv kunne blæse fra. På den måde kunne man på en simpel måde få fat i det vigtigste. At drøfte betyder i dag i overført betydning at se en sag fra forskellige sider og i fællesskab nå frem til mulige løsninger. Altså kaster man på en måde ordene op i luften og prøver at nå frem til det væsentlige – på samme måde, som man gjorde med kornet.

På lignende vis vil man kunne finde udtryk, der hører industrialismens tid til, men som stadig er levende i sproget: Han var træt af sit arbejde, fordi han følte, at han bare stemplede sig ud og ind. Arbejdet gik, som var det smurt. Politikeren havde sympati for manden på gulvet. Forholdet mellem dem var blevet noget mekanisk. Nu har du sagt det samme igen og igen – kan du ikke skifte plade en gang imellem? Han følte, at kondiløbet var en ventil for ham; på den måde kunne han lettere holde dampen oppe på arbejdet.

At søfarten har haft stor betydning i Danmark, afspejler sig også i sproget. Det er oplagt at arbejde med eleverne omkring dette forhold, der ikke mindst knytter an til formålet for danskfaget stk. 1: ”Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse”.  Men denne formålsparagraf har unægtelig affinitet til faget historie.

Her kan du se et forslag til en opgave, som du kan stille eleverne.