T op

 

e-museum
M enu
I ndhold

Dansk

 

Efter 9. klassetrin

 Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
  • fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation.

 

Det skrevne sprog - læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater
  • læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form.

 

Det skrevne sprog - skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
  • skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
  • indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen
  • styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
  • forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
  • bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster
  • give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster.

 

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
  • forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem
  • kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed
  • kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form
  • søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig.

 

Forslag til tværfaglig aktivitet mellem historie og dansk

Et markant berøringspunkt mellem dansk og historie er spørgsmålet om forskellige genrer, og om forholdet mellem fiktion og fakta. Oplagt er det derfor som en tværfaglig aktivitet at arbejde med disse begreber. Udgangspunktet kan være spørgsmålet om, i hvilket omfang man kan bruge fiktion som kilder til historisk viden. Forholdet mellem fiktion og fakta analyseres og problematiseres ved at sammenligne tekster fra Saltvand i blodet med børne- og ungdomsskønlitterære fremstillinger af søfartslivet. I hvilket omfang stemmer de to fremstillinger overens? I opgaverne, du finder under overskriften ”Ideer til opgaver”, er der også flere steder påpeget muligheden for at fokusere på forholdet mellem fakta og fiktion.

Yderligere danskfaglige dimensioner kan tilføjes forløbet ved at arbejde med både ældre og nyere skønlitterære fremstillinger og sammenligne deres sprog, persontegning, miljøskildring m.m. Tilsvarende kan man inddrage tegneserier med søfartsindhold og diskutere tegneserien som genre og dens virkemidler sammenlignet med romanens. I forhold til historie kan man bruge forløbet til at arbejde med spørgsmålet om, i hvilket omfang historieskrivning overhovedet kan betegnes som ’fakta’, eller om al historieskrivning i virkeligheden er en form for fiktion.

 

Forslag til nyere søfartsromaner for børn og unge:

Brunner, Hans: Operation Isøre. Sommer & Sørensen, 1988.

Hartman, Arne: Pigen fra Shanghai. Tema, 1987.

Præstholm, Claus: Guld og grønne skove. Thode, 1987.

Zeuthen, Georg: I smuglernes tjeneste. Faaborg kulturhistoriske museer, 1991.


Forslag til ældre søfartsromaner for børn og unge:

Jules Verne: Kaptajnen på femten år. Gyldendal, 1985.

Rudyard Kipling: Havets helte. Gyldendal, 1982.

Walther Christmas: Peder Most. Gyldendal, 1957.


Tegneserier med søfartsindhold:

Autheman: Stillehavsmafiaen (Kaptajn Condor 3). Bogfrabrikken, 1987.

Bourgeon, Francois: Pigen i agterkahytten (Vindens passagerer 1). Carlsen Comics, 1991.