Geografi

Efter 9. klassetrin

Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden
• anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden.

 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden.

 

Kultur og levevilkår

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner
• anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder
• perspektivere forskellige kulturers levevis og værdier til værdier og normer i eget samfund
• forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget.

 

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler
• bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus
• indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille grafiske afbildninger.

 

Forslag til tværfaglig aktivitet mellem historie og geografi

Den tværfaglige aktivitet mellem historie og geografi handler om international handel og globalisering. Eleverne arbejder i grupper, der udstyres med hver sit verdenskort i en kopi, som man må tegne på. Eleverne finder for hver af de fire epoker i Saltvand i blodet ud af, hvilke lande og store havnebyer, der var endestationer og væsentlige stoppesteder undervejs for de store handelsruter. Ruterne tegnes ind på kortet med forskellig farve for hver epoke og med tynde eller fede streger afhængigt af rutens betydning for den samlede handel. Ud fra det mønster, som det færdige resultat danner, diskuteres det, hvordan handelsruterne har ændret sig siden sejlskibene tid, og hvilken ændring i den internationale handel som det afspejler.

Det er oplagt at inddrage begrebet ’globalisering’ i arbejdet. F.eks. kan begrebet problematiseres ved at diskutere, hvorvidt udviklingen i verdenshandelen de sidste 15-20 år faktisk repræsenterer noget nyt, og ved at diskutere, i hvilket omfang globaliseringen faktisk er global. Den globale ulighed og skævhederne i den internationale handel er væsentlige temaer, der kan inddrages i diskussionen.

På baggrund af arbejdet med kortet og de efterfølgende diskussioner kan eleverne i grupper arbejde videre med at udvikle et brætspil omkring den internationale søfart inspireret af Matador og Risk. F.eks. kan spillene eje hver sit rederi, der skal forsøge at ekspandere ved at øge sin omsætning gennem investeringer og handel. Undervejs i spillet kan der indtræffe forskellige hændelser, der ændrer betingelserne, som f.eks. ændringer i markedspriserne på en bestemt vare, i beskatningen, i konkurrencen, i lovgivningen, i form af katastrofer som jordskælv eller krig. Herved udvikles elevernes forståelse for samspillet mellem mennesker og natur.