Om tværfaglighed

Tværfaglighed har i mange år været et væsentligt princip for folkeskolens arbejde. Der er imidlertid ofte nogen uklarhed om begrebet, som undertiden bruges lidt i flæng omkring aktiviteter med meget forskellig grad af samarbejde mellem de deltagende fag. En måde at tilføre tværfaglighedsbegrebet lidt mere stringens kan være med Vagn Oluf Nielsens begreber at skelne mellem formel og funktionel tværfaglighed.

Formel tværfaglighed betegner den situation, hvor to eller flere lærere, som underviser en klasse i forskellige fag, på samme tid arbejder med det samme emne eller med nærtbeslægtede emner. Udover dette parallelle arbejde foregår der ikke fælles aktiviteter mellem fagene og lærerne, og den fælles planlægning mellem lærerne begrænser sig ofte til selve fastlæggelsen af tema. Læringsforestillingen er, at eleverne ved at arbejde parallelt med det samme emne i forskellige fag selv vil danne de tværfaglige synteser på tværs af fagene. Erfaringen viser dog, at det sjældent er tilfældet, og der er således tale om tværfaglighed mere af navn end af gavn – derfor formel tværfaglighed.

For at der kan blive tale om egentlig tværfaglighed – funktionel tværfaglighed – må der ske et langt mere planlagt og struktureret møde mellem fagene og lærerne. Der må være et tæt samarbejde omkring planlægning af hele forløbet fra mål over indhold og arbejdsformer til evaluering - og væsentligst af alt: Der skal være tale om et reelt møde mellem fagene, hvor eleverne får lejlighed til at se fagenes forskellige perspektiver, metoder og teorier demonstreret i praksis. Arbejdet med Saltvand i blodet giver rig anledning til funktionel tværfaglighed.