Projektopgaven

Siden 1993 har den obligatoriske projektopgave i 9. klasse være en ramme for mange forskelligartede, tværfaglige aktiviteter. Her en gengivet et kort uddrag af bekendtgørelsen for projektopgaven: 

§ 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave.
Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling.
§ 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, som er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler.
Stk. 2. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev.

Den samlede bekendtgørelse for projektopgaven kan ses her.

Det er oplagt at inddrage Saltvand i blodet i arbejdet med projektopgaven. Emnet og materialet kan inddrages i arbejde med overordnede emner som f.eks. globalisering, menneske og natur eller handel og arbejde, men emnet kan også uden problemer fungere som et overordnet emne i sig selv. Neden for findes tre eksempler på delemner inden for Saltvand i blodet som overordnet emne, og for hvert delemne er der givet et bud på en problemstilling med faktaspørgsmål, forklaringspørgsmål, vurderingsspørgsmål og handlingsspørgsmål.

 

Delemne: Handel på vandet

Problemstilling:

• Hvor stort er omfanget af den oversøiske handel?
• Hvordan har denne handel ændret sig?
• Hvilke varer er der blevet handlet med?
• Hvilke lande er der blevet handlet med?
• Hvorfor er den oversøiske handel vokset?
• Hvorfor er der nogle få firmaer, som sidder på store dele af handelen?
• Hvilken betydning har handelen for de lande, vi handler med?
• Hvordan hænger den oversøiske handel sammen med globaliseringen?
• Hvordan hænger den oversøiske handel sammen med den globale ulighed?
• Hvad er fremtiden for den oversøiske handel?
• Hvad kan der gøres for fortsat at sikre dansk indtjening på handelen?
• Hvad kan der gøres for at bruge handelen til at mindske den globale ulighed?

 

Delemne: Søfartsfamilien

Problemstilling:

• Hvad kendetegner en søfartsfamilie?
• Hvor mange søfartsfamilier findes der i Danmark?
• Hvorfor er der blevet færre søfartsfamilier?
• Hvordan var kønsrollemønstret i en traditionel søfartsfamilie?
• Hvorfor valgte mange familier at leve som søfartsfamilie?
• Hvorfor fik søfolkene ikke i stedet arbejde på land?
• Hvilken betydning havde det for kvinden og børnene, at manden ofte var væk i lange perioder?
• Hvordan har søfartsfamiliens vilkår ændret sig og hvorfor?
• Hvad kan der gøres for at støtte søfartsfamilien i Danmark?
• Hvad kan der gøres for at støtte søfartsfamilier i andre lande?

 

Delemne: Mødet med det fremmede

Problemstilling:

• Hvilke kulturer kom de danske søfolk i kontakt med ude i verden?
• Hvor tæt kontakt var der mellem søfolkene og de lokale beboere?
• Hvorfor fik nogle søfolk et positivt billede og andre et negativt billede af de fremmede kulturer?
• Hvordan opfattede de lokale beboere de fremmede søfolk?
• Hvilke souvenirs og andre ting bragte søfolkene med hjem?
• Hvilken betydning havde søfolkenes møde med de fremmede kulturer for udviklingen af dansk kultur?
• Hvor meget kommer søfolk i dag i kontakt med folk i de lande, som de kommer til?
• Hvilke forskelle og ligheder er der mellem søfolkenes møde med fremmede kulturer og kulturmødet i Danmark i dag?
• Hvilken betydning har rejser ud i verden i vores tid for synet på fremmede kulturer?
• Hvad kan der gøres for at forebygge, at kulturmøder udvikler sig til kultursammenstød?