Samfundsfag

Efter 9. klassetrin

Menneske og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber
• give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier
• gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund
• gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse
• give eksempler på unges hverdag i Europa.

 

Menneske og kultur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• kende forskellige kulturer, deres værdier og normer
• give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer
• beskrive forskellige livsformer.

 

Menneske og natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• beskrive naturen som ressource
• vurdere økologiske problemstillinger
• gøre rede for menneskers brug af naturen.

 

Forslag til tværfaglig aktivitet mellem historie og samfundsfag

Et fælles forløb mellem historie og samfundsfag kan have form af et storylineforløb. Meget kort fortalt går storylinepædagogikken ud på, at eleverne under en vis styring arbejder med at belyse et emne gennem et narrativt forløb, der udvikler sig fra et udgangspunkt gennem et hermeneutisk forløb. Helt centralt er dels formuleringen af et antal nøglespørgsmål, der fungerer som styringsredskaber for processen. Det er en grundsten i storylinepædagogikken, at det er gennem elevernes egne erkendelser, at viden og forståelse skabes. Derfor tages der i formuleringen af nøglespørgsmålene udgangspunkt i elevernes forhåndsviden og deres undren: Hvad tror du…, hvordan forestiller du dig at…, hvorfor tror du… osv. Der kan læses mere om storylinepædagogikken i Storylinebogen. Kroghs Forlag, 2000.

Et tema fra Saltvand i blodet, som kan danne udgangspunkt for et storylineforløb, er ekspansionen i handelen i årene op til 1. Verdenskrig. Et af de nye dampskibe skal sejle til Sumatra med stykgods og have gummi og hamp med hjem. Eleverne har hver sin rolle som en af søfolkene om bord på skibet – kaptajn, førstestyrmand, andenstyrmand, banjermester, skibstømrer, kok, køkkendreng, fyrbøder, matros og skibsdreng. Måske er rederen også om bord? Indgangsspørgsmålet til denne storyline kan være: Hvordan tror du, at man levede om bord på et dampskib i 1912? Måske bliver der storm over Biscayen? Måske passerer skibet Ækvator, så man skal døbes? Måske anløber skibet havnen i Tanger, eller i Mombasa? Måske skal der bankes rust? Måske udbryder der kolera om bord, så man må hejse karantæneflaget?

Væsentlige samfundsfaglige begreber i dette storylineforløb er f.eks. grupper og fællesskaber, udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund, kendskab til forskellige kulturer og livsformer samt kulturmøder.